Denne fortælling fører os til Kerris Mølle og Agri i Mols Bjerge. Den handler om et løfte, som to mennesker holder fast i, selv da deres liv bliver skilt ad.
Her møder du en forkortet genfortælling af Hakon Skaftes tekst fra 1962, bevaret i et arkivudklip.
Lisbeth Kerris rejste sig i sengen og trak hårdt i klokkestrengen. Da tjenestepigen kom, bad hun hende hente karlen Jørgen Hansen.
— Rid til Agri og bed Karen Persdatter komme herned med det samme. Sig, at det haster.
Jens havde ikke selv valgt sit bryllup. Han elskede Karen, men Lisbeth Jensdatter fra Helgenæs havde sat sig for at få ham. Hun var datter af en af de rigeste gårdmænd på Mols.
Da Jens afviste hende, opsøgte hendes far den gamle møller. Hvis sønnen ikke ville gifte sig med Lisbeth, skulle han sørge for, at de store gårde holdt op med
I Agri sad Karen ved væven i det lille hus, hun delte med sin søster og deres gamle mor. Familien levede af vævningen og af nogle få dyr.
Da Jørgen trådte ind, rødmede hun. Men rødmen forsvandt, da hun hørte hans ærinde.
— Fru Lisbeth er ikke rask. Hun vil tale med dig inden aften. Jens kommer først hjem i morgen.
Tak fordi du læste med.
